Mit liv i hans hænder, 5. del: Fuldstændig overgivelse

Mørket omsluttede mig som en kvælende tåge, og jeg lå der på metalbakken, kroppen et værk af ømme muskler og smerte. Ballstretcheren trak stadig ubarmhjertigt i mine kugler, hvert åndedrag fik klemmerne på brystvorterne til at rive i huden, og gaggen fyldte munden med en konstant strøm af spyt, der løb ned ad hagen og blandede sig med den indtørrede sæd på mit ansigt. Røven brændte stadig fra den hårde omgang, og sæden fra den fede mand lækkede langsomt ud, kold og klæbrig mod lårene. Jeg havde mistet al tidsfornemmelse – var det timer, der var gået, eller bare minutter? Hjertet bankede i panik, blandet med en syg, nærmest tvungen liderlig knugen i maven, der fortalte mig, at jeg længselsfuldt ventede på mere, selvom hjernen skreg efter flugt.

Døren gik op med en skærende knirke, og lyset skar ind i øjnene på mig, selv gennem den tunge gag. Fodtrin – flere end før – fyldte rummet, tunge og selvsikre, ledsaget af lav latter og hvisken. Jeg spændte mig, kæderne raslede svagt, og en ny bølge af frygt skyllede over mig. Masterens stemme skar igennem: “Se på ham, drenge. Vores lille slave har hvilet nok. Nu er det tid til at vise, hvad en rigtig luder kan tåle.” Hans ord ramte som piskeslag, og jeg mærkede varmen stige i kinderne – ydmygelse, der brændte dybere end nogen fysisk smerte.

Han trak gaggen ud med et ryk, og jeg gispede efter luft, spyttet løb frit nu, mens jeg hostede. “Tak din Master for chancen,” beordrede han koldt, og før jeg kunne samle tankerne, greb han mit hår og tvang mit hoved opad. Jeg stirrede ind i hans øjne, hårde og ubøjelige, og mumlede: “Tak, Master… for chancen.” Stemmen var svag, knækket, og de andre – nu hørte jeg fire, måske fem mænd – lo højlydt. “Hør ham,” sagde en stemme, ru og spottende. “Han er allerede brækket. Lad os se, om han knækker helt.”

Masteren løsnede kæderne delvist, men lod manchetterne sidde, og trak mig op at stå. Benene rystede under mig, knæene bukkede, og jeg vaklede, mens ballstretcheren trak nedad med hver bevægelse, sender stikkende smerte op gennem maven. De førte mig hen til midten af rummet, hvor en ny genstand ventede: en høj, metalramme med krog og reb, som en galge til min ydmygelse. “På knæ,” beordrede Masteren, og da jeg adlød, pressede han mit hoved ned mod gulvet, røven højt i vejret som en tilbudt gave. “Fortæl dem, hvad du er,” sagde han, og hans støvle pressede mod min nakke, tvang mit ansigt mod de kolde fliser.

“Jeg… jeg er din slave,” stammede jeg, stemmen dirrende, mens latteren brølede rundt om mig. En af mændene – en ny, med en dyb, rungende stemme – trådte frem og spyttede en tyk klat lige på mit ansigt, den ramte kinden og løb nedad. “Ikke godt nok,” gnavede han. “Sig det rigtigt: Du er en værdiløs, sæd-sulten luder, der lever for at blive brugt.” Ydmygelsen brændte som syre, men min pik rykkede svagt, forrædersk, og Masteren lagde mærke til det. Han greb om den, klemte hårdt indtil jeg hylede, og tvang mig til at gentage ordene: “Jeg er en værdiløs, sæd-sulten luder, der lever for at blive brugt.” Hver stavelse fik mig til at ryste, tårer brændte i øjnene, mens de lo og tilføjede deres egne spytklatter på min ryg og røv.

De bandt mig nu til rammen, hænderne strakt højt over hovedet med reb, der skar ind i håndleddene, anklerne spredt bredt og fastgjort til gulvet. Kroppen var fuldstændig udstillet, hver centimeter af mig åben for deres blik – den ømme pik, der hang slapt, kuglerne strakt i stretcheren, røven stadig rød og hævet fra tidligere misbrug. Masteren gik til reolen og vendte tilbage med en tynd, fleksibel pisk – en single-tail, sort og glansende – og en sæt små, skarpe nåle. “Tid til at markere dig som min ejendom,” sagde han lavt, og før jeg kunne reagere, svingede han pisken mod min ryg. Den snappede som lyn, et brændende snit over skulderbladene, og jeg skreg, kroppen buede i smerte. Han slog igen, og igen, præcise streger der lagde sig som ildstriber over huden – ryggen, balderne, lårene – hver gang trak ballstretcheren i kuglerne, forstærkede smerten til en hvidglødende bølge.

“Tæl dem,” beordrede han, og jeg gispede: “En… to… tre…” Ved det femte slag begyndte jeg at hulke, tårerne løb frit, mens de andre mænd cirklede rundt om mig, deres hænder greb og klemte, trak i klemmerne på brystvorterne indtil blodet perlede. En af dem – den tynde fra før – stak fingre ind i min røv uden forvarsel, drejede dem brutalt, mens han hviskede: “Se, han er stadig klar. Perfekt til os alle.” Ydmygelsen voksede, da de tvang mig til at se på, mens de åbnede deres bukser, pikke stående stive foran mit ansigt. “Bed om det,” sagde Masteren, og pisken ramte igen, nr. ti, der fik mig til at skrige: “Bed om jeres pikke! Brug mig som jeres toilet!”

Smerte og skam blandede sig nu, da de begyndte at pisse på mig – varm, salt strøm ramte mit bryst, løb ned over maven og pikken, mens jeg hang der, uden mulighed for at undvige. En af dem sigtede mod mit ansigt, tvang munden åben med fingre, og fyldte den med den bitre væske, som jeg hostede og slugte mod min vilje. “God dreng,” lo Masteren, mens han fortsatte med at piske, nu mod indersiden af lårene, tæt på kuglerne, hver slag fik stretcheren til at ryste og sende ryk gennem hele underlivet. Jeg skreg højere, stemmen knækkede, og de trak i brystvorteklemmerne, vred dem indtil huden rev, blodet dryppede ned på gulvet.

Så kom nålene – små, sterile, men nådesløse. Masteren startede med brystvorterne, stak en igennem hver klemme, langsomt, så jeg mærkede metallet trænge igennem kødet, en skarp, gnagende smerte der fik mig til at vride mig vildt i rebene. “Hold dig stille, eller jeg gør det værre,” advarede han, og stak flere ind: i pikkehovedet, lige under forhuden, en i hver side af kuglerne, der trak i stretcheren og forværrede den konstante trækning. Hvert stik var en eksplosion af smerte, kroppen dirrede ukontrolleret, sved og pis blandede sig på huden, mens de lo og kommenterede: “Se, han bliver hård af det. En rigtig masochistisk hore.”

De brugte mig videre, skiftedes til at støde ind i munden og røven, mens pisken fortsatte at falde sporadisk, markerer nye striber. En efter en, fyldte de mig med deres sæd – i halsen, der kvalte mig, i røven, der strammedes af nålene og stretcheren – og ydmygede mig ved at tvinge mig til at takke for hver ladning, stemmen svag og brækket. Kroppen begyndte at svigte, musklerne skælvede af udmattelse, synet blev sløret af tårer og sved, og hver bevægelse sendte bølger af smerte fra de utallige punkter: piskemærkerne, nålene, klemmerne, rebene der skar ind.

Til sidst, efter hvad der føltes som en evighed, trak de sig alle tilbage, efterlod mig hængende i rammen, kroppen et ruin af blå mærker, blod, sæd og pis. Jeg kunne knap holde hovedet oppe, åndedrættet kom i støn, og benene gav efter under mig, kun rebene holdt mig oppe. Masteren trådte frem, løsnede rebene langsomt, og lod mig falde til gulvet i en blød bevægelse. Han knælede ved siden af, greb min hage og tvang mig til at møde hans blik. “Nu, slave,” sagde han blidt, men ubøjeligt, “overgiv dig. Sig det.”

Jeg var total udmattet, hver fiber i kroppen skreg af smerte, tankerne et kaos af udmattelse og brudt vilje. Tårerne strømmede, men jeg nikkede svagt, stemmen en hvisken: “Jeg overgiver mig… ubetinget. Jeg er din, Master. Fuldkommen din. Gør med mig, hvad du vil.” Ordene kom fra dybt inde, ægte og knust, ingen modstand tilbage – kun total underkastelse, en lettelse i at have mistet al kontrol. Han smilede, strøg en hånd over mit hår, og i det øjeblik føltes det som en belønning, midt i kaosset. Mørket lukkede sig igen, men nu med en “fredelig” overgivelse, ventende på hvad der skulle komme, fuldstændig hans.