Det er mandag frokost. Jeg har fortsat svært ved helt at vende mig til det hele, men jeg forsøger at følge med.
Jeg rejser mig nøgen, min pik hænger slapt i chastity-buret fra prøvetimen, men han ryster på hovedet. “For løst. Du skal have et rigtigt.” Han leder mig til sexrummet, hvor Kasper allerede står klar med et lille, gennemsigtigt bur af plast – det er så lille, at det knap nok rummer min pik i slap tilstand, og når jeg bliver hård, vil det presse som helvede. Kasper smører det ind med glidemiddel, mens Rasmus holder mine arme bag ryggen. De trækker det stramt på, klikker låsen i, og min pik forsvinder ind i den klare kasse, synlig for alle. “Perfekt,” siger Rasmus og klapper min røv. “Nu er du markeret. Ingen får adgang, uden min nøgle.”
Jeg tager det tøj der er l frem: Den sorte jockstrap strammer mod buret, fremhæver dets konturer under stoffet. Arbejdsbukserne er løse, men trøjen sidder tæt nok til at vise min slanke krop. Frokosten var minimal, men jeg overlever. Vi går ud på gården. Kasper viser mig arbejdet: Udmugning af hestene, fodring af hunden, reparation af hegn. Jeg sveder i solen, mens buret gnider mod lårene, en konstant påmindelse om min underkastelse. Rasmus overvåger fra teressen, hans øjne følger hver bevægelse.
Midt på eftermiddagen kalder han mig ind. “Træningstid,” siger han. I kælderen binder Kasper mig til bænken, benene spredt. Rasmus trækker sin tykke pik frem, allerede stiv, og presser den mod mine læber. “Sut ordentligt nu, slave.” Jeg åbner munden, tager ham ind, min tunge cirkler rundt om hovedet mens han støder dybere. Spyttet løber ned ad mit hage, og jeg gisper, når han rammer halsen. Kasper står bagved, smører min røv med gel og skyder en finger ind, derefter to. “Slap af,” mumler han. Rasmus trækker sig ud af min mund og skifter plads – hans pik glider ind i min stramme røv med et stød, der får mig til at skrige. Han knepper mig hårdt, hans boller slår mod mine, mens Kasper fylder min mund med sin slankere, men lige så hårde, pik. De bytter flere gange, fylder mig med deres sæd, varm og klæbrig, der drypper ud af mig. Jeg kommer ikke – buret holder mig tilbage, kun en frustreret lækage af presperm.
Ugen bliver en rutine af arbejde, ydmygelse og sex. Tirsdag tager Rasmus mig med til et nedrivningsjob – et gammelt hus 20 km væk, der skal rives ned. “Du hjælper,” siger han i lastbilen. “Og husk: Mine ansatte er mine. Du adlyder dem som mig.” På stedet møder jeg Torsten, en robust fyr på 35, med tatoveringer op ad armene, kort sort hår og et grin der viser gule tænder. Han er en lags formand, svinger hamrene som en prof. “Ny hjælp?” spørger han og scanner mig. Rasmus nikker: “Slave II. Brug ham som du vil.”
Torsten lo, men tog det alvorligt. Jeg starter med at bære brædder, sveder i varmen, mens de river vægge ned med maskiner. Midt i pausen kalder han mig bag en container. “På knæ,” befaler han. Jeg adlyder, trækker hans slidte bukser ned. Hans pik er tyk, uvasket, med en stank af sved. Jeg sutter ham dybt, mens han holder mit hoved og presser. “Godt, dreng,” stønner han og kommer i min mund – salt, tykt sæd, som jeg synker ned. Senere, mens vi arbejder, presser han mig mod en væg, trækker jocken til side og knepper min røv hurtigt, hans hænder griber mine hofter. “Rasmus har ret – du er en fin lille ludder.” Jeg bider tænderne sammen, mens han fylder mig, og fortsætter arbejdet med sæden løbende ned ad benene.
Onsdag er mere af det samme på gården: Jeg laver forfalden arbejde i staldene, mens Kasper holder mig selskab. Han er stille, men deler historier om sine 13 år – hvordan han startede som jeg, uerfaren, og nu er nummer I, tatoveret med ‘I’ på maven. Aftenen ender i sexrummet: Rasmus binder mig i slingen, lader Torsten – der er kommet på besøg – tage mig. Torsten’s pik glider ind i min røv, mens Rasmus knepper min mund, og Kasper pisker let mine lår for at holde mig vågen. De knepper mig i runder, sæd overalt, indtil jeg er et sølle rod.
Torsdag fortsætter nedrivningsarbejdet. Torsten bliver dristigere – under frokostpausen lader han mig sutte ham under bordet i traileren, mens de andre ansatte spiser. En anden fyr, en yngre arbejder, ser på og griner, men Rasmus nikker bare. Aftenen hjemme: Jeg bliver sat til at rense udstyret i kælderen, nøgen bortset fra buret, mens gæster – to af Rasmus’ venner – bruger mig som askebæger. De pisser i min mund via det specielle toilet, bundet med gagen, varm stråle fylder mig, og jeg synker for at behage.
Fredag kulminerer det for mig. Ugen har været intens – konstant brugt, ingen privatliv, buret der gør enhver ophidselse til tortur. På gården, mens jeg fodrer hestene, falder tårer. Jeg føler mig som et værktøj, ikke en person. Kasper finder mig, sidder ved siden af. “Det er hårdt i starten,” siger han blidt, hans hånd på min skulder. “Jeg græd i uger. Men det bliver din plads. Du er ejet – det er frihed i underkastelse.” Vi taler i timevis; han fortæller om sine tatoveringer, piercings, hvordan han elsker at blive brugt af Rasmus’ kreds. Det hjælper lidt, men tvivlen hænger ved.
Rasmus kalder mig ind aftenen. “Hvad er der galt, slave?” spørger han strengt. Jeg tilstår – usikkerheden, savnet af mit gamle liv. Han griber min hage, tvunget til at møde hans øjne. “Tag dig sammen. Du valgte dette. Du er min ejendom. Ingen plads til svaghed. I morgen starter vi træning for at styrke dig – piercinger, mere arbejde, og du VIL sutte og blive kneppet indtil du forstår.” Han sender mig til værelset, låser døren som hver aften – kæden rasler, og jeg ligger alene, buret stramt, tænker på ugens kaos.
Lørdag er en blanding: Mere nedrivning med Torsten, der nu behandler mig som sin personlige ludder – hurtige blowjobs i pauser, en session hvor han binder mig til en bjælke og knepper mig langsomt, mens han fortæller om sine kinks. Hjemme hjælper jeg Kasper med at forberede middagen, men spiser kun efter dem, en lille portion grøntsager. Aftenens træning er hård: Rasmus bruger en stor dildo på mig, mens jeg sutter Kasper, og Torsten tilsluttes via video – han befaler mig at stønne højere.
Søndag morgen, en uge efter ankomsten, vågner jeg med ny beslutsomhed. Rasmus smiler, da han låser mig op til arbejde. “Bedre?” Ja, nikker jeg. Ugen har formet mig – fra usikker nybegynder til slave II, klar til mere. Men hvad sker der næste? Måske de første piercings, eller en weekend med gæster der tester mine grænser yderligere?
En rejse ind i dyb Master/slave forhold. Ind i underkastelse