Måske kender du allerede til Folsom. I sidste uge var Europas største fetish event i fuld gang. FOLSOM EUROPE foregår i Berlin og indbyder til et brag af en fest hvor du kan få lov til at udleve de vildeste fetish drømme. Men hvad er Folsom for en størrelse og hvorfor er det så populært?
Kigger vi tilbage i tiden har bøsseverden været synonym med fyre i lædertøj – eller er det nu også sådan? Touko Laaksonen bedre kendt som Tom of Finland tegnede allerede i 1950érne maskuline mænd i lædertøj. Det dragede mennesker over hele verdenen. Siden da er der sket meget. Det er blevet legalt at være homoseksuel i det meste af verdenen, og omverdens syn på bøsser er blevet “normaliseret”. Selvom mange danskere fortsat ser bøsser som nogle mænd med meget løse håndled, er det bestemt ikke hele sandheden. Jeg er selv en relativ maskulin bøsse der stadig oplever at den jævne dansker bliver overrasket over at jeg er til mænd. Omvendt kan billedet af den ekstreme bøsse i læder eller måske latex også vække opsigt derude. Det er to modsætninger. Det viser måske at bøsser generelt er gode til at være den de rent faktisk gerne vil være? – her tænker jeg at den feminine kan få lov at være det, og den rå Master kan få lov at iklæde sig lædertøj og have sin “Puppy” med sig. Det er noget som den heteroseksuelle mand skal være meget påpasselig med i dagens “Me-too” samfund. Er jeg generaliserende? – Ja, det er jeg nok og det får jeg måske også klø for. Dog er min generalisering ikke til for at udstille nogen, men fremhæve det gode i den homoseksuelle verden og i dette tilfælde i FOLSOM EUROPE. Et fetish paradis hvor der er plads til alle. De rå børster der normalt gemmer sig bag SLMs lukkede døre i København og Århus, kan nu bevæge sig frit i en bydel af Berlin. Her kan de samtidig være en del af et flertal.
Om end at der ikke ligefrem dyrkes rå sex offentligt, er der ikke langt fra tanke til handling. Mulighederne er mange og butikker samt foreninger bakker op om at skabe de bedste rammer for at alle os der nyder livet i latex, læder, sport gear eller andet, kan udleve lige netop vores drømme.
For mig som aktiv homoseksuel, ser jeg den mere rå verden som normal. Jeg ved godt at der er flere derude der synes nogle af de ting vi laver er grænseoverskridende, men sådan ser jeg det på ingen måde. Jeg ser derimod at vi tolererer forskellighederne og ved at have temaer kunne give den ypperste oplevelse til alle.
Var du med til årets Folsom? – så må du gerne kommentere nedenfor. Jeg havde desværre ikke selv muligheden i år, men næste år skal jeg med og give den fuld gas. Måske vi mødes dernede…
Du kan læse meget mere om FOLSOM EUROPE på deres hjemmeside. Se billeder fra FOLSOM EUROPE her.