Ugerne efter besøget i Homoware blev Lucas’ liv transformeret til en konstant tilstand af længsel og lydighed. Han var ikke længere blot en ung mand, der eksperimenterede med sin seksualitet; han var blevet Tommys ejendom. Buret var aldrig blevet taget af. Det var blevet en permanent del af hans krop, en hård, kold barriere, der holdt hans pik i en evig, slap tilstand, mens hans nosser var presset tæt mod kroppen.
For Lucas var det ikke behageligt. Det var en konstant, fysisk irritation. Plastikken gnavede mod huden, når han gik, og hver gang han fik en naturlig erektion, blev han brutalt mindet om sin situation, da buret stoppede enhver udvidelse med et smertefuldt pres. Det føltes som om, hans krop forsøgte at bryde ud af et fængsel, hvilket efterlod ham i en tilstand af permanent, uforløst ophidselse. Han var konstant “on edge”, svedig og desperat efter den forløsning, som kun Tommy kunne give ham.
Men for Tommy var dette netop pointen. Han elskede at se Lucas kæmpe med sin egen lyst. Han nød at se den unge mand blive mere og mere afhængig af ham, ikke bare følelsesmæssigt, men biologisk.
De mødtes flere gange om ugen i Tommys lejlighed. Hver gang Lucas trådte ind ad døren, blev han beordret til at knæle med det samme. Tommy ville ofte bruge lang tid på blot at betragte ham. Han lod Lucas stå eller knæle nøgen i timevis, mens han selv sad i sin store lænestol og drak en øl, mens hans blik hvilede tungt på det låste bur.
“Du ser desperat ud, Lucas,” ville Tommy sige med et koldt, tilfreds smil. “Jeg kan se på dine øjne, at du tigger om at blive sluppet fri. Men du er ikke fri. Du er min.”
Tommy begyndte at eksperimentere med Lucas’ frustration. Han ville tage fat i buret og rykke hårdt i det, så Lucas udstødte små, kvalte skrig af både smerte og nydelse. Han ville massere Lucas’ testikler gennem buret, bragte ham helt til kanten af et orgasme, for derefter pludselig at stoppe og beordre ham til at ligge helt stille i timer. Den psykiske og fysiske tortur af at være låst fast skabte en intens binding; Lucas begyndte at associere Tommy med både sin største smerte og sit eneste håb om lindring.
Men Tommy ønskede mere end blot privat kontrol. Han ville have Lucas til at forstå sin plads i et større hierarki.
En aften inviterede Tommy to af sine gamle bekendte over – Marcus og Erik, begge mænd i 40’erne, lige så massive og dominerende som Tommy. De var også aktive i BDSM-miljøet og delte Tommys forkærlighed for total kontrol.
“Jeg har noget, I skal se,” sagde Tommy, mens han førte Lucas ind i stuen.
Lucas var nøgen, bortset fra det stramme bur, der nu var blevet en integreret del af hans anatomi. Han blev beordret til at stå midt i rummet, mens de tre mænd cirklede om ham som rovdyr om et bytte. Lucas rystede; følelsen af at blive betragtet af fremmede mænd, mens han var så fuldstændig sårbar og låst, sendte elektriske stød af skam og ophidselse gennem ham.
“Han er smuk, Tommy. Meget velformet,” bemærkede Marcus, mens han rakte ud og greb fat i Lucas’ hage for at tvinge ham til at se op. “Og jeg kan se, at han er låst stramt.”
Tommy grinede og trådte tættere på. “Han er min lille hund. Han har ikke mærket en orgasme i ugevis. Han lever kun for min tilladelse.”
Under Tommys instruktioner blev Lucas nu vist frem som et trofæ. De tre mænd tog sig friheder med hans krop. De rørte ved ham, klemte hans muskler og grinede af hans desperate reaktioner. Erik tog fat i buret og trak i det, mens han kommenterede på, hvor perfekt det passede til Lucas’ krop.
“Prøv at se, hvordan han skælver,” sagde Erik og lo. “Han er så desperat, at han næsten tigger om det.”
Tommy nød at se Lucas blive objektiveret. Han beordrede Lucas til at kravle rundt på alle fire mellem de tre mænd, mens de diskuterede ham, som om han var et stykke møbel eller et kæledyr. Lucas følte sig fuldstændig knust, men samtidig følte han en mærkelig, mørk tilfredsstillelse. At blive udstillet, at være den mindste og mest magtesløse person i rummet, forstærkede hans følelse af tilhørsforhold til Tommy.
“Lige nu er du ikke en mand, Lucas,” hviskede Tommy, mens han pressede sin fod mod Lucas’ bryst og tvang ham ned mod gulvet. “Du er bare et låst stykke kød. Mit stykke kød.”
Aftenen sluttede med, at de tre mænd brugte Lucas til deres egen nydelse, mens han forblev låst. Han blev brugt som en menneskelig onani-dukke, hvor han måtte behage dem med sin mund og sine hænder, mens hans egen trængende pik forblev fanget i det nådesløse bur. Han kunne mærke deres sperm ramme hans mave og bryst, mens han selv lå der, rystende og uforløst, med buret presset hårdt mod sin hud.
Da gæsterne gik, og der blev stille i lejligheden, lå Lucas fladt på gulvet, udmattet og totalt underkastet. Tommy satte sig på hug over ham og kiggede ned på det låste bur.
“Du klarede dig godt i aften, Lucas,” sagde Tommy, men hans stemme var blottet for medfølelse. “Men det betyder ikke, at du får lov til at komme. Du skal lære at elske denne følelse af at være låst og udstillet. For det er her, du hører til.”
Tommy rejste sig og gik ud af rummet, og Lucas blev liggende i mørket, mens han mærkede buret stramme om sin pik – en konstant, smertefuld påmindelse om, at han aldrig mere ville eje sin egen lyst.
