Solen stod lavt over Rådhuspladsen, og Copenhagen Pride var lige begyndt. Det var første dag, en stille dag, hvor regnbueflagene hang slapt i den varme augustluft, og folk småsludrede i grupper i stedet for at råbe og danse. Jeg stod alene ved en bod med en fadøl i hånden og mærkede mine hænder ryste let. Tobias. 18 år. Nyudklækket bøsse. Og for første gang i mit liv stod jeg et sted, hvor jeg turde være mig selv.
“Er det din første Pride?” lød en stemme ved siden af mig. Jeg vendte mig og så en fyr på min alder med mørkt hår, smilende øjne og en regnbuebracelet, der matchede min egen. Han lænede sig afslappet mod boden med en øl i hånden og kiggede på mig med et blik, der både var varmt og frækt.
“Er det så tydeligt?” spurgte jeg og mærkede varmen stige op i kinderne.
Han lo blidt. “Kun på den søde måde. Jeg hedder Mikkel.”
“Tobias,” sagde jeg og rakte hånden frem. Hans greb var fast, varmt, og han slap den ikke med det samme. Vi købte hver en øl til og fandt en bænk lidt væk fra folkemængden. Mikkel sad tæt, vores knæ næsten rørte hinanden, og jeg kunne mærke hans kropsvarme gennem den tynde sommert-shirt. Han fortalte om tidligere Pride-fester, om byen, om livet som homo i København, og jeg lyttede og drak og mærkede nerverne langsomt smelte væk med hver slurk og hvert af hans beroligende smil.
“Du er nervøs,” sagde han pludselig og kiggede mig lige i øjnene. Det var ikke et spørgsmål.
“Lidt,” indrømmede jeg og bed mig i læben.
“Kom,” sagde han stille, rejste sig og rakte hånden frem. “Jeg kender et sted.”
Jeg tog hans hånd. Han førte mig væk fra pladsen, ned ad en sidegade og ind i en lille park bag et gammelt industribyggeri. Græsset var grønt, træerne skyggefulde, og der var ingen mennesker. Kun fuglene og den fjerne larm fra Pride i baggrunden. Mikkel stoppede ved en mur overgroet med vedbend og vendte sig mod mig. Han kiggede mig i øjnene, lagde en hånd mod min kind og strøg tommelfingeren over min læbe.
“Har du nogensinde…” begyndte han.
“Nej,” hviskede jeg. “Aldrig.”
“Vil du prøve?”
Mit hjerte hamrede. “Ja.”
Han smilede, trak lidt bagud og nikkede nedad. Jeg forstod. Jeg sank ned på knæ i det bløde græs, mærkede jorden under mig og kiggede op på ham. Han stillede sig foran mig, åbnede langsomt sine bukser og trak sin halvstive pik frem. Den var smuk, glat, voksende i min ansigtshøjde. Jeg sank en klump, åbnede munden og lirkede tungen forsigtigt ud mod spidsen. Smagen var varm og let salt, og da jeg lukkede læberne om hans forhud og mærkede ham vokse i min mund, gav det et gib i min mave.
“Sådan, Tobias,” stønnede Mikkel blidt og lagde en hånd i mit hår. “Tag det roligt.”
Jeg suttede forsigtigt, lod tungen glide langs undersiden af hans skaft, mærkede hver åre mod min tunge. Min mund var våd og ivrig, og jeg lod læberne glide op og ned i et langsomt, udforskende tempo. Han stønnede stille, og lyden sendte bølger af ophidselse gennem min krop. Min egen pik pressede mod mine bukser, hård og spændt.
“Vend dig om,” hviskede han. Jeg rejste mig med rystende ben og vendte mig mod muren. Mikkel kom tæt bag mig, trak mine bukser og boxers ned over numsen og strøg med en kølig hånd over min bare hud. Han spyttede i hånden, smurte det over sin pik og pressede spidsen mod min åbning.
“Slap af,” mumlede han ved mit øre. “Jeg tager det blidt.”
Jeg åndede ud og mærkede ham presse frem. Det brændte, strammede, og jeg bed tænderne sammen, men så gled han langsomt ind i mig, centimeter for centimeter, og verden forsvandt. Han fyldte mig, strakte mig, og da han begyndte at bevæge sig blidt frem og tilbage, stønnede jeg højt mod muren.
“Fuck, ja,” hviskede jeg. “Mere.”
Han greb mine hofter og øgede farten, kneppede mig langsomt men dybt, og hvert stød sendte stød af nydelse op gennem min ryg. Jeg stønnede, han stønnede, og vi bevægede os sammen i den stille park, skjult af træer og vedbend, mens Pride-fejringen foregik et sted langt væk.