Det er fredag og Emil sidder i sidste time i skolen. Døren går op og ind træder deres klasselærer Frank. Frank er den sportslige type (modsat Emil), men ung og entusiastisk. Klassen er rimelig urolig, og kendt for at være lidt svær at styre. Særligt nogle af drengene trænger til en lidt mere fast hånd og konsekvent opdragelse.
Frank får ro på klassen, og fortæller så om den kommende temauge. De skal have indblik i tidligere tiders skolegang som et projekt mellem alle fag. Så fra mandag skal alle drengene fra de to klasser på årgangen gå i den ene klasse og pigerne for sig selv i den anden. Det giver brede smil fra flere af pigerne, men også tilråb fra de mest udfarende drenge om, at så skal der gang i den. Men her kommer Fransk så frem med reglerne. Alle drenge skal møde i skole i korte bukser og skjorte, velfriseret og med rene negle. Pigerne naturligvis i kjoler.
Make up og hårgele vil ikke kunne tolereres.
Klassen stiller op uden for døren, når klokken ringer, og læreren sender dem ind to og to. Enhver overtrædelse af regler vil blive straffet hårdt. Fx at skulle skrive 100 gange, jeg må ikke tale i timen og så videre. Der skal læses i læsebog (højt på skift,) øves skønskrift med kuglepen og terpes tabeller. Kongerækken og bibelhistorier læres udenad, og gymnastik som fælles øvelser på gulv. Først er der helt stille, nyheden skal lige fordøjes, men så bliver det for meget for Thomas klassens alfa-han, han råber højt “tager du så spanskrøret med?”
“Glæd du dig til på mandag, så får piben en anden lyd” afslutter Frank orienteringen.
Emil kan mærke, at han tænder på tanken om straf og hård disciplin, som nederst i drenge hierarkiet vil det gå hen og blive spændende. Men en fantasi om at få klø af Frank giver også underlige sommerfugle i maven. Hvordan skal han dog skille sig ud fra de andre og få opmærksomhed.
Hjemme tænker Emil stadig over hvilke skarnsstreger han skal finde på. Pludselig ved han det. Der bliver hurtigt fremstillet et antal hårde papirskramper og fundet en god pakke elastikker frem. Faktisk glæder han sig til skolen mandag.
Weekenden går som vanligt med besøg i kirken, og Emil bliver tvunget med i hallen for at se sin søster træne til det næste gymnastikstævne.
Forældre har for længst fået brev fra skolen om temaugen, og har givet fuld opbakning på forældremødet. Så mandag morgen er der lagt en pæn lys nystrøget skjorte, blå korte bukser, og som prikken over i’et vandkæmmet hår med sideskilning.
Foran A-klassen står nu alle drengene. Døren er låst. Man kan mærke, at de er ved at finde ind i rollen. Alle har faktisk fået korrekt påklædning. Der er en forventning i luften.
Så kommer Frank ned ad gangen. Jakkesæt og lædermappe. Væk er sportstøjet og skuldertasken. Han åbner døren og giver hånd til hver elev. Der er sat navneskilte op, og Emil finder sin plads i midten af vinduesrækken. Der er fuldstændig stille. Måske for første gang i klassens historie. Så kommer det mest uventede. Foran alle elever ligger en trykt sang. Det viser sig dog at være national sangen, som det er okay at kende, når man er fodbolddreng. “I rejser jeg op og synger”, siger Frank. Og hvad man ikke skulle tro muligt, gjalder de ruste drengestemmer ud i klassen. To drenge deler læsebøger ud og alle læser i den gamle tekst på skift. Ingen siger noget, og der ingen uro i timen. Efter Frank kommer Heidi, deres matematiklærer. Hun har haft store vanskeligheder med at skabe arbejdsro, og virker ret udbrændt til tider. Men der er sket en forvandling, ind træder en kvinde i stram sort nederdel og hvid skjortebluse. Håret sidder som en knold i nakken. Hun lægger hårdt ud. “Thomas rejs dig og fremsig 7 tabellen”. Rød i hovedet får han rettet sig op. Alle ved, at det kan han nok ikke. Han prøver, men hurtigt viser det sig, at det kan han ikke. “Fint” siger Heidi. ” Du sætter dig ned bag i klassen og skriver tabellen 20 gange på papir. Om lidt skal jeg høre dig igen”. Flere af drengene griner. Men det viser sig at være en fejl. Hun udpeger to drenge, der skal i skammekrogen med ryggen til klassen. Så var der ro igen.
Men nu skal de have Frank igen. Emil glæder sig over stemningen. Ingen kommer med bemærkninger, driller eller skubber. Frank har medtaget et ældgammelt lysbilledapparat. Der trækkes for, og apparatet tændes. Nogle underlige uskarpe Danmarksbilleder vises.
Nu skal det være, tænker Emil. Op af lommen kommer elastik og kramper. Og han begynder at fyre dem efter de andre elever. Der bliver stor tumult og råben. Frank tænder lyset. Og der sidder Emil med elastikken mellem to fingre. Frank er rasende. Emil bliver smidt uden for døren med besked om, at der venter mere senere. Det er lidt kedeligt at stå der, nu gik det lige så godt, men hvilken straf mon der venter ham? Emil ved godt, at det er forbudt at slå eleverne, men kan han logge Frank til at give ham smæk med eller uden spanskrøret?
Efter en rum tid myldrer drengene ud af klassen. De andre drenge er lettere overrasket over Emils opførsel. De ryster bare på hovedet, og tager hjemad.
“Kom her ind igen Emil” kalder Frank. Nu er det nu.
“Jeg skriver naturligvis hjem til dine forældre på Intra”. Ups den var værre…
“Forklar mig lige hvad du har gang i Emil, dig der ellers er en sød og ordentlig dreng?”
Det måtte briste eller bære, så Emil forklarede, at han havde brug for at mærke konsekvenserne af sine frække handlinger. At han drømte om at blive straffet med smæk.
Herefter lagde Emil sig frivilligt over katederet med enden i vejret. “Det må jeg altså ikke” kom det tøvende fra Frank. “Kom nu, bare som en leg”, tikkede Emil
“Okay da” sagde Frank
Frank tog opstilling bag Emil. Og lod hånden glide over den spændte numse. Så kom de første små klaps. “Hårdere tak” hviskede Emil. Nu kom der mere gang i den. Og Frank opdagede, at det var meget stimulerende at smække drengen. Han kunne mærke han fik rejsning i bukserne. “Mere, hårdere” pep Emil.
Synet af den dejlige numse ,og følelsen af, at det var rigtigt at straffe den uartige dreng fyldte Frank med en berusende sitren. Emil havde på en eller anden måde fået løsnet sine short for nu faldt de til gulvet mellem drengen ben. De hvide underbukser kaldte på flere smæk.
Klask, klask, klask…lyden var meget bedre nu. klask, klask, de fortsatte…..Så skete det, Emil greb om elastikken og trak underbukserne ned og blottede sine rødmende numse.
Selvom Emil fik tårer i øjnene, og det gjorde forbandet ondt. Var det hans livs største oplevelse. Frank derimod havde helt tabt kontrollen over sig selv, og begyndte nu at slå i den bare ende. Det var så smukt at se, hvordan slagene efterladte røde mærker. Efter en tid stoppede han dog op. “Har du så fået nok, din frække dreng?” Lød Franks forpustede stemme.
“Afslut med spanskrøret Hr lærer”, fremsavlede Emil grådkvalt.
Frank havde ikke noget spanskrør, men greb efter pegepinden. Og så kom der syv hårde som afslutning.
Der var helt stille i et minut…så fik Emil samlet sig sammen, trak op i bukserne. Gav Frank hånden og sagde tak…..Emil måtte trække cyklen hjem, men han var lykkelig….
Hvad mon hans forældre siger til brevet på intra ?????