Jeg havde skrevet sammen med en på nettet om hvordan det er at blive taget til fange og lagt i en sæk, godt indelukket og fastspændt og være sack boy og ligge og vente i sækken på at komme fri uden hjælp.
Efter vi havde skrevet sammen nogen tid, fortalte jeg at jeg gerne ville prøve at være fange i en sæk, og at jeg nok selv skulle komme fri, og at det var helt op til ham hvor lang tid jeg var hans fange efter jeg var kommet i sækken.
Han fortalte han havde talt med nogle venner om, at de skulle have en klan weekend hvor der skulle være en fange med, som de ville lege med og som ville blive holdt som fange på forskellige måder der sikrede fangen ikke kom fri uden klanens hjælp, og at både fangen og klanen efter weekenden ville syntes det havde været en god, sjov, hård, spændende og nedværdigende samt lærerig weekend, og han spurgte om jeg turde være med som klanens fange og offer, og hvis jeg sagde ja ville jeg fredag skulle lukke mig selv i 2 sække og så ville jeg blive hentet kl. 19.00, og resten af weekenden var jeg klanens fange og sackboy uden frihed.
Efter lidt betænkningstid skrev jeg til min ven og takkede for, at de ville bruge mig. Det gav mig noget ro i sindet, at jeg vidste de kl. 19 kom for at hente mig, og at jeg inden da skulle have lukket mig ind i 2 sække, den ene tog jeg først benene i og trak den op over mit bryst, og den anden tog jeg over hovedet først så den gik ned til mine fødder, og mine arme og hænder havde jeg løst i den anden sæk så jeg kunne holde den første sæk fast ved brystet.
Kl. lidt i 19 satte jeg mig, indelukket i sækkene på en stol ved bordet og ventede på de kom og hentede mig.
Pludselig gik døren op, jeg hørte skridt gennem stuen og hen til mig, og jeg mærkede et reb blev lagt om mine ankler og så bandt de sækken til over mit hoved så jeg var fange de 2 sække.
De bar mig så ud til p-pladsen hvor jeg hørte en dør til en bil blev åbnet, og jeg mærkede de bandt rebet om mine ankler fast i loftet i bilen og rebet sækken var bundet til med blev også bundet fast i loftet i bilen, så jeg hang smertefuldt vandret.
Den ene sagde du er nu hængt op i min varebil hvor der er masser af kroge reb kan bindes fast i, og her har du nu til midnat til at komme ud af sækken og komme væk inden vi kommer igen, er du ikke kommet fri, så tager vi os af dig i weekenden så du lærer at når du er i en bondagesæk så har du ikke ret til frihed.
Jeg vred og sled i mine sæk og reb jeg var ophængt i, og jo mere jeg spjættede rundt med kroppen for at komme fri jo mere hårdt opdagede jeg at jeg var fanget i de dobbelte bondagesække jeg var i.
Jeg ved ikke om hvor lang tid jeg hængte i bilen, men efter hvad der føltes som en evighed hørte jeg bildøren blive åbnet og en sagde nå du er her her endnu, du må hellere komme ned og komme med mig ud og køre.
Jeg mærkede jeg blev løsnet, og han tog fat i rebet sækken var bundet til med, og sagde jeg skulle følge med, og så trak han mig ud af bilen og kunne føle den kølige luft omkring mig og ind i hans carport, og ind i bagagerummet på hans bil, som han lukkede og startede bilen og vi kørte til et ukendt sted.
Mindst en times kørsel, så hjalp han mig ud af bagagerummet, og han tvang mig i rebet til at følge med, på en kort gåtur ned af nogle trapper, pludselig hørte jeg lyde fra andre mennesker, mens jeg bare stod fanget hjælpeløs indespærret i sækkene.
Jeg blev stillet midt på gulvet og så løsnede de den yderste sæk jeg havde på, og så fik et reb lagt omkring halsen og blev bundet fast i bjælken der var over mit hoved.
Jeg fik besked på strække mine arme fremad, og jeg mærkede jeg fik en tung gummi spændetrøje på og så blev mine arme krydset foran og trukket om på ryggen hvor de blev bundet stramt sammen.
De greb mig derefter ved skuldrene, og løsnede rebet om halsen og bandt igen sækken til og førte mig og skubbede mig mod siden af rummet, hvor der stod et stort bur, som de vendte mig foran og derefter skubbede de med ned til buret, og hjalp mig med at krydse mine ben i sækken foran mig stramt nok til at de kunne passe helt i buret, så der ikke var plads tilbage til jeg kunne bevæge mig mens jeg lå på knæ i sækken i buret der blev lukket, med mig fanget i sækkene.
Jeg kunne derefter kun vente, mens trældom langsomt sled min modstand for at slippe fri ned, og mens jeg lå spændt fast med spændetrøjen og fanget i sækken og buret begyndte han at håne mig. At få mig til at kæmpe. Men jeg kunne ikke kæmpe.
Alt var så stramt. Det gjorde ONDT at kæmpe og han sagde tag dig nu sammen. Jeg forsøgte at slide mig fri men jeg kunne ikke gøre noget ved det. Han havde ret. Jo længere jeg var der, jo strammere blev det. Fysisk drænede det mig, da han hånede mig i min knibe. Ude af stand til at slippe ud af sækkene og fri af spændetrøjen, ethvert forsøg på at kæmpe blev sværere og sværere, og jeg var knust til sidst.
Jeg kunne mærke jeg gled mere og mere væk i sækkene og buret. Panikken voksede. Lammende panik, jeg skreg og råbte i sækken, men mit håb forsvandt, da jeg hørte “Hold kæft” du får ikke hjælp og du må selv komme fri.
Det kunne jeg rigtig gøre noget ved eller nyde det da han lukkede lågen til buret og råbte, du må selv i løbet af natten kæmpe dig ud af buret, sækkene og spændetrøjen, og at han sagde de ville være tilbage i morgen, de var træt og havde brug for søvn og derefter ønskede mig en god nat.
Jeg råbte for at han skulle lade mig komme ud, at jeg ikke ønskede at blive i sækken og buret natten over, ikke her i denne position, men ingen reaktion overhovedet, jeg råbte et stykke tid, men der var ingen svar, ingen frigivelse, han gik bare i seng og forlod mig fanget.
Jeg var træt, men alligevel tog det timer, før jeg gav op og mærkede smertende, liderlig, svedig, og ubehag, men jeg gav efter for det, jeg havde intet andet valg end at vente, indtil han kom til min løsladelse.
Jeg vågnede et par gange og forsøgte at slide mig fri, og jeg havde ingen idé om hvordan tiden gik, men spændetrøjen og fanget i sækken gjorde, jeg havde ikke andet valg end at vente.
Da han endelig åbnede lågen i buret, fortalte jeg ham, at jeg havde fået nok og ville ud. Stadig bundet i spændetrøjen og indelukket i sækken havde jeg meget brug for hans hjælp til det selvfølgelig.
Han afbrød mig og sagde det er søndag morgen og han ville lukke mig ud nu, men han kun ville gøre det, hvis jeg forblev helt tavs og samarbejde, og er med på at jeg søndag kl. 19 får 12 timer mere end de 48 timer til selv af slippe fri fra bondage sækken. Da jeg ikke havde noget valg, mumlede jeg for mig selv, jeg skal nok komme fri for de skide sække uden hans hjælp.
Jeg kom så ud af buret, og sækken blev befriet fra min krop, og hænderne der var bundet på ryggen blev løsnet og jeg fik spændetrøjen af, inden sækken igen blev trukket over mit hoved og bundet stramt til.
Han sagde så, at nu skal vi ud at køre, så jeg fik besked på at gå i sækken ud til hans bil, hvor jeg blev sat på passagersædet, og spændt fast i sækken med sikkerhedsselen, og vi kørte væk uden jeg vidste hvor vi skulle hen.
Jeg var ude af stand til at slippe fri, og det var underligt at sidde fastspændt i bilen, hvor andre kunne se sækken, uden at være klar over, hvad der foregik, det var igen skræmmende, men i slutningen spændende igen, på den måde kunne jeg være med ham ud i offentligheden i en meget hård stilling fanget i 2 store sække, uopdaget af andre, jeg elskede det, eller ville have held til at bevise jeg kan komme fri af sækkebondagen selv.
Vi kørte en times tid hjem igen, og jeg blev løsnet fra sikkerhedsselen og jeg blev trukket ind i mit soveværelse hvor jeg fik besked på at stå ved siden af sengen.
Han fortalte mig så, at jeg nu ved, hvad der sker, hvis jeg ikke slipper fri og lærer at gøre som fortalt, og sagde med en meget demonstrerende stemme, hvis du overhovedet skal undgå at blive fri for vi holder dig som sackboy, så skal du nu bevise du slipper fri uden hjælp, og ellers vil vi lade dig omskole så vi fuldt ud kan stole på din loyalitet som vores sækslave, men nu vil vi lade dig hvile og vise du kan komme fri.
Jeg fik så spændt remme om mine ankler, knæ og lår og sækken blev bundet ekstra stramt til med reb med snøvsen og rundt om halsen og omkring brystet på mig så mine arme og hænder var bundet stramt ind til min krop.
Jeg blev så lagt ned på min seng, og fik at vide jeg senest kl. 19 skulle være fri for sækkene, og hvis ikke jeg er det vil remme og reb blive strammet lidt ekstra, og så kan jeg blive liggende til mandag morgen kl. 7, hvor jeg komme fri af sækkene og komme i bad og blive sendt på arbejde.
Han sluttede af med at sige, du må hvile og kæmpe godt, og god fornøjelse med din frihedskamp.
Jeg kæmpede virkelig hårdt for at komme fri, men der skete ikke noget, og jeg havde ingen idé om, hvad der foregik, og hvordan jeg kunne kæmpe mig fri, og jeg erkendte efterhånden det var en ubarmhjertig, hård, og lang sækkefangeskab jeg var kommet i jeg var ikke sikker på, om jeg nød situationen eller ej, jeg var bestemt også begejstret for den nuværende situation, men så igen også irriteret og bange, fordi jeg var ude af stand til at gøre noget ved det.
Timerne gik selv, og jeg tilbragte dem spændt fast til sengen, og jeg begik fejlen ved at forsøge at klage to gange for at komme fri, hver gang blev dog besvaret med et hånligt svar om at jeg måtte tage mig sammen, så jeg opgav det, vel vidende at det var forgæves, så længe jeg lå indelukket i de 2 store sække med fastspændte remme og reb.
Jeg lå bundet fra top til tå i sækkene med remme og reb på min seng, og måtte indrømme jeg var hjælpeløs hvor de bestemt holdt deres løfte om en hård weekend sække bondage session, hvor jeg ikke kan gøre andet end at vente på at de slipper mig fri, og at det ingen nytte er til at være stædig og tro jeg kommer fri uden hjælp.
Jeg vågnede tidligt mandag morgen, og lå og gjorde et sidste forsøg på at komme ud af sækkene, men uden held og kl. 7 kom mine 2 venner så og befriede mig for de bånd og reb der var omkring sækkene jeg lå i, og jeg kom ud af sækkene og fik lov til at gå i bad og få morgenmad inden jeg skulle på arbejde.
Det har været en hård weekend, og mine venner har sagt de gerne en gang mere vil komme mig i de store sække, så jeg kan øve mig i at slippe fri fra sækkene, eller lære at når man ligger i en sæk så kan jeg ikke komme fri uden hjælp.
Jeg vil øve mig her hjemme og så vil jeg måske gerne en anden weekend være fange hos klanen, og vise dem at uanset hvordan de holder mig fanget med reb, remme, lædertrøje, spændetrøje og sæk i bur så kan jeg slippe fri som udbryder konge, og de vil tabe kampen om min krop som klanenens slave.