Sugar Boy – Del 3

Læs forrige episode om Niklas og hans sugar-daddy.

---

Det var en lidt underlig aften, efter at have sagt farvel til Niklas. Jeg sad i sofaen og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle give mig til. Jeg savnede ham allerede og ønskede bare at lære ham bedre at kende. Jeg sendte ham en snap og spurgte om han var kommet godt hjem. Det varede ikke mange sekunder før der kom en snap retur hvor han bekræftede det, og takkede for en helt fantastisk dag.

Vi skrev frem og tilbage i løbet af aftenen. Det hjalp en del, og jeg valgt lidt til ro.

Søndagen var ikke meget bedre. Vi skrev igen, han spurgte ind til hvornår han igen måtte kigge forbi. Jeg skrev til ham at han altid var velkommen, han skulle bare sige til. Hans udfordring var lidt at hans mor trods alt skulle give ham lov. Han vidste ikke hvornår det kunne ske igen. Jeg foreslog ham at han fortalte sin mor om “min søn” så hun fik lidt ro i sindet over hvad hendes søn går rundt og laver. Jeg skrev til ham at han kunne fortælle sin mor at “min søn” hedder Laurits, er 14 år og bor delvist ved mig, ellers ved hans mor.

Der gik noget tid, inden han skrev til mig igen. Han skrev at hans mor havde spurgt en del ind til hvem vi var. Niklas mente at have forklaret sig ret godt overfor sin mor. Han fortalte at han også havde talt en del om mig, om at jeg havde været en del sammen med Niklas og “min søn” og at det havde været hyggeligt. Han skrev at hans mor havde ytret at hun da gerne ville møde os på et tidspunkt.

Jeg sad noget tid og funderede over hvordan man lige skulle håndtere sådan et møde. Jeg foreslog at hun enten kunne ringe til mig, eller vi kunne aftale at han og hans mor kunne komme forbi en hverdagsaften til lidt mad. Niklas lovede at spørge sin mor. Jeg skrev at hans søster naturligvis også var velkommen.

Niklas skrev og spurgte om hans mor måtte ringe til mig. Naturligvis måtte hun det. Jeg skrev til Niklas at han bare kunne give hende mit telefonnummer.

Der gik ikke så lang tid fra jeg havde skrevet til Niklas, før telefonen ringede. Jeg var en smule spændt på hvordan samtalen ville udvikle sig. Jeg tog imod opkaldet.

“Hej, Charlotte her” – og så startede en samtale som faktisk udviklede sig rigtig positivt. Hun fortalte at Niklas havde virket super glad efter besøget hos os, og at han havde talt positivt om både mig og “min søn”. Jeg forsikrede Charlotte om at det var gensidigt, og at Niklas er en god dreng.

Vi aftale at mødes på onsdag, hvor hun ville komme med Niklas og hans yngre søster. De vil kunne være hos mig omkring kl 17. Jeg fortæller at “min søn” er ved hans mor den dag, men at de naturligvis er mere end velkommen. Det bliver så aftalen.

Jeg sad nu tilbage efter samtalen med mere ro i maven. Det havde været en rigtig god snak, og jeg tænkte faktisk at Charlotte og jeg godt kunne blive venner.

Jeg brugte resten af søndagen på at tænke lidt over om jeg kunne gøre lidt mere, både for at gøre det mere overbevisende, men også for at hygge lidt mere om Niklas. Jeg overvejede at købe en PS4. Jeg kiggede lidt forskellige tilbudsaviser igennem, og fandt faktisk et fornuftigt tilbud i Bilka. Jeg brugte tiden på at falde i søvn på at overveje hvorvidt jeg skulle bruge virkelig mange penge på en dreng som jeg måske ikke kom til at være så meget sammen med. Omvendt kunne jeg ikke få det ud af mit hoved. Jeg besluttede mig for at tage en afgørelse dagen efter. Så kunne jeg køre forbi Bilka på vej hjem fra arbejde.

Da jeg skulle sove, kunne jeg ikke lade være med at tænke på de forberedelser jeg måtte gøre for at få det til at se overbevisende ud. Jeg besluttede mig for at købe en playstation. Jeg havde et gammelt fjernsyn stående som jeg tænkte kunne bruges dertil. Jeg var dog også kommet i tanke om noget andet som jeg lige skulle have styr på. Der var ingen billeder af “min søn” i huset. Jeg måtte skaffe mig nogle. Jeg havde vist nok nogle liggende af min nevø. Dem kunne jeg måske bruge.

Arbejdet på kontoret mandag føltes som om det ingen ende ville tage. Jeg ventede bare på at jeg kunne fortsætte mine gøremål for at gøre det helt perfekt til Niklas og hans familie skulle komme. Det blev dog en helt god arbejdsdag. Jeg landede et par gode kunder, det fik humøret op.

På vej hjem kørte jeg forbi Bilka og købte en Playstation, lidt spil dertil og lidt andre småting. Da jeg skulle betale, tænkte jeg at jeg var skrubskør. Hvad tænkte jeg dog på? Hvordan skulle en sød ung dreng som Niklas nogensinde kunne tænke sig at være sammen med mig? – Det fik mig dog ikke til at ændre planen. Jeg købte skidtet, og da det var gjort kom jeg tilbage til mig selv igen. Måske bare det var prisen som trickede mig.

Da jeg kom hjem skyndte jeg mig at få flyttet tv’et og tilsluttet den nyligt indkøbte Playstation. Jeg startede den op med det samme. Det tog noget tid, og den skulle også opdatere. Imens gik jeg i kælderen, for at finde billeder af min nevø og nogle andre ting, så jeg kunne få det til at se ud som om at “min søn” Laurits trods alt boede her. Resten af aftenen gik med at færdiggøre opsætningen af Playstation samt at spille på den.

Tirsdagen sneglede sig også afsted. Jeg følte mig dog godt klar til at de skulle komme. Jeg besluttede mig for at handle ind, så jeg ikke skulle noget andet onsdag, inden de skulle komme. Da jeg havde fri handlede jeg ind til noget så eksotisk som pasta. Jeg tænkte at det nok ville være et hit, især hos Niklas og hans søster. Jeg sørgede for lidt sodavand og andet til, og følte mig nu helt klar til i morgen.

Onsdagen var endnu værre end både mandag og tirsdag. Jeg glædede mig helt vildt til de skulle komme. Jeg forsøgte det bedste jeg kunne at få tankerne på afstand. Det lykkedes ikke helt, men så godt som jeg nu kunne. Endelig kunne jeg forlade kontoret, og køre hjem. Det var nok noget nær den længste tur hjem jeg nogensinde havde kørt.

Endelig kom jeg hjem og fik forberedt det meste. Jeg fik også tid til et bad, og fandt en god flaske vin frem. Jeg var fast besluttet på at det skulle være et godt første møde. med Niklas mor. 

De kom til tiden. Jeg bød dem høfligt indenfor. Niklas så fantastisk ud. Han virkede på én og samme tid både glad – og nervøs. Hans mor derimod virkede utrolig sød og venlig. Åben og kærlig. Hans søster derimod virkede sur. Jeg kunne ikke lige se om de havde haft et skænderi forinden de kom, men det kunne jeg næsten forestille mig.

Jeg viste dem kort rundt i huset. Jeg beklagede også at Laurits ikke var til stede, men at han var hjemme hos sin mor. Jeg skyndte mig også at tilføje, at der var lidt udfordringer mellem mig og “Laurits” mor. Jeg håbede lidt på at jeg på den måde kunne undgå at skulle “vise” ham frem. Charlotte virkede meget forstående, og sagde at det jo ikke altid var let med delebørn.

Jeg bød dem på lidt at drikke. Niklas og hans søster nuppede en sodavand. Charlotte takkede ja til lidt vin. Vi kom allerede ret godt ud af det med hindanden. Jeg fornemmede at Charlotte befandt sig godt i mit selskab. Det gør de fleste kvinder faktisk. Vi talte om løst og fast. Jeg fik en masse bonus-info omkring Niklas.

Niklas og hans søster havde indtaget Laurits Playstation, så jeg havde Charlotte for mig selv imens jeg lavede mad. Vi talte frem- og tilbage, især omkring Niklas. Hun fortalte at han havde talt virkelig meget om mig. Hun sagde også at han måske nok så mig lidt som en faderfigur. Det viste sig at hans far ikke ville vide af ham. Det gav jeg naturligvis udtryk for at være ked af at høre, men fortalte hende at han altid var velkommen her. 

Selve spisningen forgik uden de store ting. Niklas søster var igen sur, og jeg fornemmede at det irriterede Charlotte helt vildt. Niklas derimod var naturligvis høflig, lige som jeg husker ham fra sidst. Jeg havde svært ved at lade være med at kigge på ham. Han var virkelig lækker.

Efter maden gik Niklas og hans søster igen ind og spillede Playstation. Om end hans søster brokkede sig over at der ikke var så meget at lave.

Charlotte og jeg satte os i sofaen og talte videre. Det føltes som om vi havde kendt hindanden i mange år.

Pludselig siger hun noget som fanger min opmærksomhed mere end noget andet hun endnu har sagt. Hun sagde at hun længe havde håbet på at kunne finde en voksenven til Niklas. Forhåbentlig en lidt som jeg, sagde Charlotte. Jeg sad lidt og tyggede på den. Så tog jeg mod til mig, og forsikrede hende at han naturligvis altid ville være velkommen her. Jeg sagde endvidere at jeg da gerne ville agere voksenven for ham fra tid til anden. Det ville jeg kun synes være hyggeligt. Især efter jeg ikke så Laurits så meget. Hun takkede, og sagde at hun ville tale med Niklas om det.

Resten af aftenen forløb med forskellig snak omkring arbejde, skole, og meget andet. Ikke noget specielt. Lidt før kl 22 brød de op. Jeg gav Charlotte og Niklas et kram. Hans søster ville bestemt ikke kramme, så jeg grinede lidt og sagde at det var okay.

Efter de var kørt var jeg nærmest høj. Jeg havde det fantastisk i kroppen. Jeg glædede mig til at lære dem bedre at kende. Det første møde med hans mor havde været helt fantastisk. Bedre end jeg kunne have drømt om. Tænk om det hele kunne flaske sig sådan at jeg kunne blive hans voksenven – en “faderfigur” hun behøvede jo ikke at vide at jeg så kunne være hans “sugardaddy”…

Læs næste episode…