Dette er tredje del i fortællingen om min lyst til total underkastelse – og forsøget på at finde en Master som får rettighederne til mit liv. Læs forrige del af fortællingen…
Da jeg kom hjem gik jeg direkte ind på mit værelse. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle fortælle min mor. Omvendt set ville jeg heller ikke fortælle hende noget, før jeg havde hørt fra min Master. Jeg var sikker på at det var det jeg ønskede, at underkaste mig ham 100%. Jeg havde ingen bekymringer – og dog. Jeg var faktisk en smule bekymret over det der forhåbentligt snart ville ske. Det var dog mere i forhold til om jeg ville kunne opfylde min Masters ønsker, behov og forventninger.
Jeg begyndte at gå igennem de ting jeg skulle have med. Jeg pakkede det meste af mit tøj sammen, så det var nemt at pakke ned. Jeg tænkte lidt over hvilke ting jeg mon skulle tage med. Mens jeg funderede over det, besluttede jeg mig for at løfte lidt af sløret overfor min mor. Jeg ville fortælle hende at jeg måske kunne komme med på et afbud på en ferie som ville vare 5 måneder.
Jeg tog mod til mig, gik ind i stuen til hende og tog hul på bylden. Jeg fortalte hende at Mikkel havde spurgt mig om jeg eventuelt kunne være interesseret i at tage på en tur. Han havde fået tilbudet, men kunne ikke rigtigt. Derfor spurgte han om ikke jeg kunne være interesseret. Min mor var meget skeptisk overfor ideen – omvendt kunne hun godt se at det kunne være godt for mig at komme på sådan en tur. Hun spurgte lidt ind til hvem der skulle med. Jeg fortalte at jeg ikke var helt sikker på allesammen, men jeg opdigtede en historie som jeg selv syntes lød fornuftig. Jeg fortalte hende at jeg ville få endelig besked senest i morgen.
Det var underligt at gå i seng den aften. For det første var det min sidste dag som barn. I morgen ville jeg have fødselsdag. Det var måske også en af mine sidste dage hjemme. Jeg håbede sådan på at jeg ville blive kontaktet af min forhåbentligt kommende Master. Mens jeg lå der i sengen tikkede der en SMS ind. Jeg kunne se at det var fra ham. Min hjerte dunkede. Jeg åbnede beskeden.
Du er foreløbig accepteret som slave. Du skal møde op hos mig i overmorgen. Du må tage én sportstaske med hvori du pakker det du mener er mest nødvendigt. Husk træningstøj og pas. Du møder op kl 11 – husk at være præcis! Husk også at overholde alle de krav jeg har stillet! Du vil skulle underskrive en kontrakt – og du vil tidligst kunne kontakte omverdenen, udover dem jeg ønsker, om 1 måned. Så forbered din familie på det. Jeg ser det som en selvfølge at du møder op.
Det var lidt af en besked. Det var naturligvis hvad jeg havde håbet på, men alligevel kom det måske en smule bag på mig. Jeg kunne dog mærke varmen i kroppen – og tankemyldret.
Jeg havde svært ved at falde i søvn, men det lykkedes dog. Næste morgen vågnede jeg ret tidligt. Jeg stod op, lidt ør i knolden, efter en ikke helt fantastisk søvn. Jeg gik ud i køkkenet. Jeg blev mødt af min mor som ønskede mig tillykke. Jeg takkede. Jeg fik lidt morgenmad, og hun gav mig en kuvert. Jeg åbnede den – der lå 2000 kr. i kuverten. Hun sagde at hun håbede på at jeg kunne komme på tur. Jeg fortalte hende at jeg fik en sms i går, hvor jeg fik at vide at der var stor sandsynlighed for at jeg kunne komme afsted.
Jeg takkede for pengene og fortalte at jeg så gerne ville afsted, og at hun nok ikke skulle forvente at jeg ville ringe så ofte til hende, eftersom den første måned af rejsen skulle være i et regnskovsområde. Jeg tænkte at det ville være den bedste forklaring til hende.
Det blev på mange måder en mindeværdig dag. Jeg var blevet voksen på papiret. Jeg tog på en eller anden måde afsked med min familie og jeg vidste at det ville være den sidste normale dag i mit liv. Fra i morgen frasagde jeg mig alle rettigheder. Jeg tænkte ikke at det kun var for en periode. Jeg tænkte at det skulle være resten af mit liv. Jeg havde i løbet af natten tænkt, at jeg ikke ville tænkte over livet mere. Jeg ville forsøge at leve i nuet, og “please” min ejer.
Efter en alt i alt god dag, gik jeg i seng. Jeg faldt ret hurtigt i søvn. Næste morgen vågnede jeg igen lidt tidligt, men jeg følte mig godt veludhvilet. Jeg fik pakket min sportstaske med træningstøj, lidt forskelligt andet tøj, pas, penge, min oplader og telefon.
Jeg spiste morgenmad og fik sagt pænt farvel til min mor og mine søstre. Min mor og søskende virkede på en eller anden måde lettet og glad. Jeg kunne ikke helt finde ud af om de var glade for at slippe af med mig, eller om det var fordi de havde været i tvivl om min fremtid…? – Det var også lige meget.
Min mor kørte mig til bussen. Jeg steg ombord, og turen gik nu mod min Master. Jeg havde som i forgårs sommerfugle i maven. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, men jeg glædede mig helt vildt til igen at skulle møde ham – denne gang for alvor.
Turen virkede længere end i forgårs. Jeg følte det som en evighed inden jeg nåede til mit stoppested. Derfra var det ca 10 min gang til hans hus. Jeg kunne mærke at jeg blev mere og mere spændt jo tættere jeg kom på hans hus.
Endelig stod jeg der. Ude foran hans dør med sportstasken i hånden. Jeg blev en smule i tvivl – skulle jeg tage tøjet af eller beholde det på? Han havde ikke skrevet noget. Jeg valgte at beholde det på. Jeg stod lidt fra hans hus. Jeg ventede på at klokken skulle blive nogle minutter i 11. Endelig skete det. Næsten rystende – ikke af frygt, men af spænding, gik jeg hen mod hans dør. Jeg stod lidt og ventede. Sank en klump – og bankede på.
Endelig blev døren åbnet. Han stod der, nu iført jeans og en sort t-shirt. Han smilede og bød mig velkommen. Han bad mig sætte tasken i gangen og komme med ind i stuen. Han fortalte at han havde udført en kontrakt som jeg skulle underskrive. Han bad mig læse kontrakten og bekræfte at jeg var indforstået med at jeg ikke ville kunne stille krav af nogen art – jeg var hans ejendom. Han sagde endda at hvis han ønskede at slå mig ihjel var det hans beslutning.
Hans ord fik mig til at revurdere min beslutning. Jeg læste kontrakten. Han havde skrevet at jeg accepterede at han bestemte over mig. Han kontrollerede mig fra dags dato og jeg skulle til enhver tid stå til rådighed overfor ham. Jeg ville ikke kunne opsige aftalen. Han kunne gøre det uden varsel. Jeg skulle stille mig til rådighed 24/7 uanset hvad. Jeg ville ikke få løn, men derimod betalt bolig, forplejning og hvad jeg ellers skulle bruge, efter Masters ønske.
Jeg kiggede på ham. Han spurgte om jeg kunne acceptere. Jeg nikkede og skrev under. Det var så min sidste selvstændige handling. Fra nu af var det ham der bestemte – det var hvad han forklarede mig.
[…] Læs næste episode… […]
[…] Dette er fjerde del i fortællingen om mit liv som slave og total underkastelse. Denne fortælling handler om starten på livet med min hersker. Har du endnu ikke læst forrige episode, kan du gøre det her. […]