Jesper 10: En uventet slutning

3.8
(11)

Da jeg kommer hjem er der en besked på min telefon. Den er fra Søren, Ring! Står der bare. Jeg ringer, og han tager telefonen med det samme. – Far har fået nyt arbejde, siger Søren. Vi skal flytte til Næstved! Det går skide godt med os, men kan vi klare et langdistance forhold? Der er sat’me langt til Næstved, det kan man sgu’ ikke lige klare en aften efter skole på cyklen. – Shit, udbryder jeg, hva’ med os? – Det ved jeg sgu’ ikke, jeg fortalte far og mor om os, og far var ved at bryde sammen. Selvom jeg tror at de inderst inde har vidst det et stykke tid, kan de ikke overhovedet ikke acceptere at jeg elsker en fyr. Jeg er lige ved at tude. – Det er sgu’ ikke bare sex, vel? – De ka’ bare ikke se ud over deres egen næsetip, svarer han, det hele er et stort drama herhjemme lige nu. Far har bedt mig om at bryde op og gå til psykolog, mor græder, og Mikkel har låst sig inde på sit værelse. – Det er skørt. Kom og bo hos mig, prøver jeg? – Det ved vi jo begge godt, at jeg ikke kan. Hvad så med Mikkel, du ved jo godt at han er bøsse. Han har brug for mig når han kommer i puberteten. Jeg kan ikke bare lade min lillebror i stikken. 

Vi mødes i frokostpausen. Vi sidder over for hinanden uden at sige noget. Jeg griber hans hånd og kigger ham i øjnene. Jeg ved sgu’ ikke hvad jeg skal sige, og Søren ser ud som om at han har samme problem. Han kigger ned, lige pludselig er det som om vi ikke rigtig kan snakke sammen mere. – Kom med hjem i aften, siger jeg. – Far siger at jeg ikke må se dig mere. Jeg er ved at tude. Jeg trækker ham ud på handicap toilettet og vi låser døren. – Knep mig for satan, beder jeg og trækker hans tøj af. Vi hiver tøjet af hinanden og kysser. Han presser mig op mod væggen og løfter mine ben op over sine albuer. Hans pik trænger ind, og han bærer mig rundt på sin stive stav. Vi knepper og tuder, sveder og kysser som gale. Vi sanser ikke at det ringer ind. Jeg skyder uden at røre min pik, og på samme tid mærker hans varme sæd i mit indre. Det drypper på gulvet da han trækker sig ud. Vi siger ikke noget mens vi klæder os på. Vi tørrer ikke engang spermen op fra gulvet. Jeg fatter ikke mere af dagens timer, jeg går bare rundt som en zombie. Inderst inde ved jeg at det er forbi.

Næste dag er Søren ikke i skole. Jeg tekster ham men får ikke svar. Whatsapp virker heller ikke. Hans Facebook er også væk. Har hans far konfiskeret hans telefon? Jeg prøver flere gange over de næste dage uden held. Jeg holder mig for mig selv og har ikke lyst til Rob’s og Peter’s knævren. Jeg sætter mig for mig selv i middagspausen, jeg er totalt knust. Det er bare totalt nederen, at det jeg troede skulle være min fremtid pludselig bare er revet væk. Mads kommer over og lægger armen omkring mig, der er ikke meget han kan gøre, men det får mig til at føle mig værdsat. 

Søren er væk. Jeg tør ikke at gå forbi og banke på. Der går en uge før jeg næste gang slår et slag forbi på cyklen, og nu holder der en fremmed bil i indkørslen. Jeg fatter ikke hvor hurtigt de er flyttet. Jeg ser ikke Søren igen i flere år. Hvorfor skriver han ikke? Han er vel bange for hvad hans far siger, hvis han får svar? Eller betød det bare meget mere for mig end for ham? 

En dag et par år senere er jeg til cykelløb i Slagelse. Jeg kommer sammen med Tine, en frisk pige som meget målrettet tacklede mig. Hun er frisk og sød, og jeg brugte hende til at komme over Søren. Jeg elsker hendes energi, men jeg tænder ikke helt på hende i sengen, selvom hun gør sit bedste. Jeg må stadig tænke på fyre for at få den stiv, men jeg tør ikke at foreslå, at vi deler en fyr engang imellem. I Slagelse bumper jeg helt uventet ind i Søren i Netto. Han har pige og barnevogn med. Vi siger hej, men han er helt sikkert ikke glad for at snakke mens pigen hører på. Det bliver hurtigt akavet, og jeg siger, ha’ det godt, dejligt at se dig igen. Vi skilles og får ikke engang udvekslet telefon numre. Der er sgu’ da aldrig ‘happy ever after’ for homoer, vel? Pik power forever? 

[Desværre blev det aldrig ‘happy ever after’ med Søren. Men livet går jo videre, man slikker sine sår, og finder nye muligheder. Historierne derefter er mere små oplevelser i samme livshistorie … I har allerede læst nogle, bikepacking, med lynbussen … og der kommer flere]

Kunne du lide denne fortælling ?

Klik på en stjerne for at vurdere

Gennemsnitlig vurdering 3.8 / 5. Stemmer: 11

.Vær den første til at vurdere denne historie

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*