Det er mandag morgen, og jeg vågner med et sæt, da telefonen summer. Det er en besked fra Rasmus: “Du er accepteret som min slave. Opsig din lejlighed i dag. Pak dine ting og gør rent. Jeg henter dig søndag klokken 9. Fortæl familie og venner, at du tager på ferie til Thailand i 14 dage. Det var beskeden. Ikke mere.” Mit hjerte hamrer, en blanding af frygt og ophidselse. Det er virkeligt nu. Jeg har ventet på dette siden jeg kom hjem i chastity-buret, der stadig klemmer min pik stramt. Jeg ringer straks til udlejer og opsiger – heldigvis er han ret forstående. Han siger at han muligvis kan leje den ud om en måned allerede. Så starter jeg på pakningen: Tøj, bøger, lidt elektronik. Jeg pakker det hele i kasser, mens jeg støvsuger gulve, vasker vinduer og skrubber badeværelset. Det tager dage; jeg sveder og arbejder til sent hver aften.
Jeg ringer til mor og far, siger at jeg har booket en spontan tur til Thailand for at slappe af. “14 dage, måske længere,” lyver jeg, mens maven snører sig. Vennerne får den samme historie – nogle er misundelige, andre spørger om billeder. Jeg lover at poste fra stranden, men ved, at det ikke sker. Ugen flyver forbi i en tåge af arbejde og forventning. Burets tryk minder mig konstant om, hvad der venter. Jeg onanerer ikke; det kan jeg ikke engang med låsen på. Mine fantasier kører løbsk: At blive brugt, ejet, uden flugt.
Søndag klokken 9 banker det på døren. Jeg åbner, og der står Rasmus, stadig imponerende i sin højde og muskuløsitet, iført en stram T-shirt der viser hans arme. Ved siden af ham er den anden mand – højere end mig, måske 185 cm, med kort brunt hår, et kort skæg og en krop der er slank men trænet. Han har et læderhalsbånd om nakken og bærer en taske. “Kom igang slave,” siger Rasmus og nikker mod ham. “Han hjælper med at bære.” De kommer ind, scanner lejligheden. Den er pletfri nu, alt pakket i kasser og poser. Den ældre slave – han introducerer sig ikke endnu – løfter de tunge kasser ud til lastbilen uden et ord, mens Rasmus inspicerer mit arbejde. “Godt nok,” mumler han. Møblerne bliver båret ud. Jeg og den anden slave får beskeden “Ind i bilen. Nu.”
Vi kører tilbage til gården i stilhed. Jeg sidder bagved med kasserne, mens de to foran snakker lavmælt om arbejde. Gården dukker op efter en times kørsel, solen skinner, selvom det er vinter. Klokken er omkring 13, da vi ankommer. Rasmus parkerer, og de to går ind, mens jeg bliver bedt om at blive. “Gør rent her,” siger han og peger på køkkenet og stuen. “Vi spiser. Du må vente.” Jeg nikker og starter: Tørrer bordet, vasker tallerkener fra deres frokost – jeg kan lugte maden, men min mave rumler uden lindring. Ingen frokost for mig. Jeg støvsuger, vasker og polerer, mens de slapper af i spiseværelset. Det tager en time, jeg afventer hele tiden at noget skal ske.
Endelig kalder Rasmus mig ind. Vi sidder ved bordet – han i spisesalen, mig stående foran ham. Den ældre slave står bagved, stille som en skygge. “Sæt dig,” siger Rasmus. Han skubber en mappe over til mig. “Læs og underskriv. Dette er din kontrakt. Du bliver min ejendom fra nu af.”
Jeg åbner den, hænderne rystende. Den er detaljeret, “juridisk bindende” på en måde, der skræmmer og tiltrækker. Første punkt: Master ejer Magnus fuldstændigt. Jeg skriver under, pennen skælver. “Du hedder Magnus offentligt,” fortsætter han. “Men herinde er du bare ‘slave’, nummer II.” Han viser mig et stykke papir med ‘II’ i romertal. “Senere får du det tatoveret – og piercings. En i pikken, i brystvorterne, måske mere.”
Jeg nikker, mens han fortsætter: “Du skal slanke dig en smule. Jeg bestemmer din mad – portioner, tider, alt. Daglig motion: Løb, vægttræning, hvad jeg siger. Du arbejder for mig i virksomheden, hjælper på gården med heste, hund, vedligehold. Altid til rådighed – du siger aldrig nej. Jeg, mine ansatte, gæster… vi bruger dig som vi vil, når vi vil, hvor vi vil. Sex, arbejde, hvad som helst. Kontakt til familie? Ja, men du beder om lov til telefonen. Jeg skal vide alt – dine tanker, fantasier, hemmeligheder. Og du er altid låst i buret, medmindre jeg tillader andet.”
Han læner sig tilbage, øjnene boringe ind i mine. “Accepterer du?”
“Ja, Master,” hvisker jeg. Det føles rigtigt, som om puslespillet falder på plads. Jeg underskriver det sidste, og han smiler tilfreds. Den ældre slave nikker anerkendende.
Aftenen falder på. Først bliver mine ting båret ud til en stald – et lille rum i enden af hesteboksene, hvor kasserne stables op. “Dine ting,” siger Rasmus. “Men du har brug for mit tilladelse til at tage noget.” Så leder han mig ned i kælderen, til sexrummet. Den ældre slave følger med. “Introduktion,” siger Rasmus. “Han hedder Kasper. Har været min slave i 13 år, siden han var 19. Han træner dig nu.”
Kasper smiler svagt, hans øjne er bløde men faste. “Følg mig,” siger han. Vi starter med grundlæggende: Han knæler mig foran Rasmus, der sidder i en stol med benene spredt. “Sut,“ befaler Kasper. Jeg åbner munden, tager Rasmus’ tykke pik ind – den er allerede hård, salt af sved fra dagen. Kasper vejleder: “Brug tungen mere, sut dybere, slik kuglerne.” Jeg øver, mens Rasmus støder ind i min mund, hans hænder i mit korte hår. Det er klodset i starten; jeg hoster, når han rammer halsen, men Kasper korrigerer blidt, viser med sin egen mund på Rasmus’ skaft. Snart glider det bedre – jeg slikker fra rod til hoved, suger hovedet, lader spyttet dryppe.
De skifter: Kasper binder mig over bænken, og Rasmus tager min røv, mens Kasper træner mig i at slappe af. “Pust ud, tag det hele,” siger han, mens Rasmus støder ind, fylder mig med sin pik. Smerten bliver til varme, og jeg stønner, mens de bytter, Kasper’s slankere pik glider ind efter. De kommer begge i mig, varm sæd dryppende ud, mens jeg ligger der, brugt og tilfreds. Mere træning følger: Jeg lærer at ride en dildo, mens jeg sutter Kasper, og Rasmus pisker let min ryg for at holde fokus. Aftenen slutter med, at jeg spiser – en simpel suppe ved bordet i kælderen, mens de ser på. Min mave er taknemmelig, men sulten var en del af ydmygelsen.
Mandag morgen vækker Rasmus mig tidligt, klokken 5. “Op, slave II,” siger han og tænder lyset i mit rum. Jeg er øm fra natten, buret stramt. Han peger på tøj lagt frem: Et par klassiske jockstraps i blåt stof, der holder min pik og baller på plads, arbejdsbukser der er stramme, og en grå trøje. Jeg tager det på – jocken strammer mod min glatte hud, en konstant påmindelse. “I dag starter dit rigtige liv,” siger han. “Arbejd på gården. Følg Kasper.”
Jeg nikker, klar til hvad der kommer. Hvad sker der næste? Træningen bliver hårdere, og jeg kan mærke, hvordan slaveriet griber fat.
Glæder mig allerrede til næste episode i hans rejse til at være fuldt ejet slave
En slave skal sikres mere hårdt end slaven bliver her, om natten skal han være låst inde i et lille bur med hænder låst fast til tremmerne i buret og anklerne bundet med reb som bindes fast til toppen af buret, og for at han ikke ved om det e dag eller nat kommer hans grimme slave hoved i en sort sæk så han ikke kan se om det er dag eller nat, og er han ikke rolig så giv ham stød i buret med en grise støder så han mærker smerten af el når el staven rammer hans krop, er det ikke nok så sæt el-staven dybet ind i hans røv mens han ligger fanget i buret og vente på han kommer fri til morgne og sendes på arbejde som slave hvalp.